Overblik: Italiens vinklassifikationer – kan de overhovedet bruges?

italien-vinklassifikationer

Overblik: Italiens vinklassifikationer – kan de overhovedet bruges?

Hvilke vinklassifikationer benyttes i Italien – og kan de benyttes som rettesnor til kvalitetsvine eller garantistempel ved køb af italienske vine?

Det korte svar er nej. Men alle vingårde i Italien har en interesse i, at have så høj en klassificering som muligt.

De fire italienske vinklassifikationer (DOCG, DOC, IGT og VDT) benyttes sådan, at de ikke tildeles selve vingården, men tildelse den enkelte vin. En vingård kan derfor godt have vine fra flere forskellige vinklassifikationer.

Den oprindelige tanke med den italienske vinlov fra 1963, var at indføre en klassifikation som skulle være garant for høj kvalitet, men der er delte meninger om klassificeringen. Nogle mener, at klassificeringen er tildelt til alt for mange vine og i sidste ende ikke haft betydning for kvaliteten.

En vinproducent kan søge om ændring af en vins status, som eksempelvis at få ændret klassifikation fra IGT til DOC eller DOC til DOCG. Det kræver blot at han dyrker under det gældende regelsæt.

Retter man blikket mod Toscana, er der vine, som burde klassificeres (ud fra kvaliteten) i DOCG-klassen, nemlig ‘Supertoscanerne’ – men da der i disse vine bliver brugt franske hjælpedruer, har de fået den laveste klassefisering, nemlig VDT. Kvalitet og klassifikation går altså ikke altid hånd i hånd.

Køber man vine fra eksempelvis Piemonte, Toscana og Veneto, vil vi – som tommelfingerregel – anbefale at gå efter DOC- eller DOCG-vine.

Herunder gennemgås de fire vinklassifikationer i rækkefølge fra højeste klassifikation til laveste.

DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)

DOCG klassificeringen skulle være betegnelsen for de bedste vine i Italien. Vinproducenterne er underlagt et endnu strammere regelsæt end i DOC-vinene. I starten af 1990’erne var der kun 11 vine, som kunne sælges med DOCG-stemplet.

Før en vinproducent må sælge sine vine med DOCG-mærkning, skal en smagskomité godkende vinene og kravene er også, at vinene ikke må sælges i beholdere eller flasker, med mere end fem liter.

DOC (Denominazione di Origine Controllata)

DOC-vine kommer fra et afgrænset område og er også et regelsæt, som definer hvor stort et høstudbyttet, der må produceres per hektar. En DOC-vin skal også opfylde andre krav, druesorter som der benyttes, alkoholstyrke, ekstrakt med mere.

IGT (Indicazione Geografica Tipica)

IGT hører til i kategorien bordvin og skal overholde et gældende regelsæt. Det er også en geografisk oprindelsesbetegnelse for disse vine, men kan også omfatte marker fra en hel region. Kravene til druesorter og høstudbytte per hektar er mere fleksible end i DOC og DOCG.

VDT (Vino de Tavola)

VDT er den laveste klassificering og ikke underlagt officiel kontrol. Det er en bordvin, som produceres af druer fra hele Italien. Druesammensætningen bestemmes af vinbonden. Nogle af Italiens topvine, kan som nævnt have denne klassificering, da de benytter franske druer, som ikke er tilladt i de øvrige kategorier.

Øvrige kvalitetsstempler til vine i Italien

  • V.Q.P.R.D. (Vini di Qualità Prodotti in Regioni Determinate): Kvalitetsvin produceret i bestemte regioner. Alle DOC og DOCG-vine må også bruge den betegnelse.
  • V.S.Q.P.R.D. (Vino Spumante di Qualità Prodotto i Regione Determinata): Kvalitet mousserende vin produceret i bestemt region.
  • V.S.Q og V.S.A.Q. (Vini Spumante (Aromatico) di Qualità.)
  • V.F.Q.P.R.D. (Vini Frizzanti di Qualità Prodotti in Regioni Determinate): Let boblevin (Frizzante eller vivace kaldes det på italiensk).
  • V.L.Q.P.R.D. (Vino Liquoroso di Qualità Prodotto in Regioni Determinate): Dessertvine mellem 15 og 22%.

Vil du vide mere om vin?

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og få direkte besked når vi udgiver nye artikler med råd til vin. Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden og du 10% rabat på vores virtuelle vinsmagninger. Vi sender dig en rabatkode i velkomstmailen, straks efter tilmelding.