Vinsmagning: Tre vine fra Madeira

Madeira

Vinsmagning: Tre vine fra Madeira

Se video med smagning af vinene fra Madeira

[desktoponly][/desktoponly][mobileonly][/mobileonly]

Rosé Winho 2017
Sammensat af flere vindruer; Syrah, Tinta Roriz, Merlot og Youriga Nacional.
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️
Pris: kr. 120,-

Vinho Branco 2016
Produceret på vindruen Verdelho.
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️
Pris: kr. 120,-

Vinho Tinto 2016
Sammensat af flere vindruer; Toriga Nacional, Cabernet ’Sauvignon, Merlot, Syrah og Tinta Roriz.
Bedømmelse: Blev ikke bedømt pga. ”prop”
Pris: kr. 120,-

Om Terras do Avô

Terras do Avô, fra øen Madeira i det østlige Atlanterhav, som hører under Portugal. Vinmarkerne er fra området Seixal, en by på nordsiden af øen.

Se mere på www.visitmadeira.pt/madeira-wines-route

Vinproduktionen er fra små vinmarker, som er fordelt på 30 små jordstykker og der bliver produceret de tre vine, som jeg testede og en mousserende vin også.

Terras do Avô (Bedstefars land) producere vinene med en karakteristiske og umiskendelige etiketter. Bag etiketterne står kunstneren Marco Fagundes Vasconcelos.
I starten blev vinene solgt på det lokale marked, men blev hurtigt værdsat på fastlandet.

Fejl ved vin – ”prop” i vinen

Vin er et naturprodukt, hvor der kan opstå fejl og de bliver først opdaget, når man åbner vinen. Det altid en god idé at lugte til proppen, når proppen lige er trukket op af flasken. Allerede her får man en indikation af vinens kvalitet.

Har man først en gang lugtet til en vin med prop, som lugter som fugtig kælder, sur karklud eller en mugne lugt, så er man ikke i tvivl om, at der er en fejl ved vinen.

Det er især vine med korkpropper, hvor fænomenet ”prop” oftest opstår, men kan også stamme fra vintønder. ”Prop” skyldes et kemisk stof – trikloranisol, forkortet TCA, som findes i kork. Kork er jo også et naturprodukt.

Udover lugten, har vinen også en ubehagelig smag, som gør vinen ubehagelig at drikke. Det er ikke sundhedsskadeligt at drikke vinen, som har ”prop”, men vinoplevelsen er ikke en behagelig smagsoplevelse.