Episode 10: Domain Aalsgaard fra Nordsjælland

episode-10-domain-aalsgaard

Episode 10: Domain Aalsgaard fra Nordsjælland

Poul Erik Bermann har haft vinbonden Lars Hagerman fra Domain Aalsgaard fra Nordsjælland på besøg i studiet. Vi får en snak om vinavl og vinproduktion i Danmark, samt de lokale udfordringer for Domain Aalsgaard.

Lyt til podcasten her:

Virtuel vinsmagning af vine fra Domain Aalsgaard

Fra d. 8. juni 2021: smagning af vine fra Domain Aalsgaard.

Domain Aalsgaard

Christina og Lars plantede de første vinstokke i 1975 på forsøgsbasis, men i starten af 1980’erne tog vindyrkningen fart og Domain Aalsgaard er Danmarks første godkendte vingård. I dag har vingården cirka 2.000 vinstokke, alle hvidvinssorter.

Samtlige vine er flasket på 0,5 liter flasker. De fleste vin bliver solgt på vingården i Ålsgårde, en produktion på ca. 2.500 flasker. Prisen på vinene, har i alle årerne været kr. 100,00

Rundvisninger og besøg

Domain Aalsgaard er et populært udflugtsmål og verdenspressen har også været på besøg. Engelske BBC har optaget programmet ’Nordic Cookery’ med stjernekokken Tareq Taylor på Domain Aalsgaard. Programmet blev sendt på BBC i løbet af vinteren 2015, med en seerskare på over 80 millioner.

TV2-Lorry lavede et indslag om optagelserne, se på tidslinjen 10:02. Indslaget kan ses her:

I foråret 2016 var norsk TV (Matkanalen) på besøg hos Christina og Lars, indslaget kan ses her.

Vinhøsten

Normalt foregår vinhøsten i Danmark i oktober, ca. 100 dage efter blomstringen, men det afhænger af modenhed og vejr. Det optimale er et solrigt efterår, som giver vindruerne en god smag og godt med frugtsukker. Vinhøsten er altid en vigtig begivenhed og også festlig, for det er på det tidspunkt, næste års vinsalg skal produceres. Hos Domain Aalsgaard foregår produktionen på store rustfri ståltanke.

Læs mere på www.domainaalsgaard.dk.


Vinbonde Lars Hagerman fra Domain Aalsgaard.